Arkivlovgivning

Som kommunearkiv - også kaldet stadsarkiv eller §7 arkiv - skal Grenaa Egnsarkiv arbejde efter arkivloven. Samtidig skal arkivet tage hensyn til GDPR-lovgivning og ophavsret. Du kan læse om, hvordan det spiller ind i forhold til brugen af vores arkivalier i punkterne herunder.

Arkivlovgivning

Arkivloven sætter nogle rammer for, hvordan og hvornår man må få adgang til arkivalier, både i forhold til din egen sag og i forhold til materiale, der handler om andre end dig. 

Egne oplysninger kan man altid søge indsigt i. Som udgangspunkt har man adgang til offentligt materiale efter 20 år, men indeholder arkivalierne oplysninger om andres personlige forhold fx økonomi, kan man først få adgang, når materialet er 75 år gammelt.

Arkivlederen kan dog give adgang til arkivalier, der ikke er frit tilgængelige, under visse vilkår. Man skriver i sådanne tilfælde under på en aftale om brugen af arkivalierne. 

I forhold til private personarkiver og private institutioners arkivmateriale er udgangspunktet, at man først kan få adgang efter 75 år. Der kan dog være aftalt lempeligere adgang i forbindelse med afleveringen til arkivet eller dem, der har afleveret materialet, kan give tilladelse til at bruge det. 

GDPR og databeskyttelse

I forhold til GDPR og databeskyttelse skelnes der også i arkivsammenhæng mellem personoplysninger og følsomme personoplysninger. Følsomme personoplysninger dækker over bl.a. politisk overbevisning, religiøs overbevisning, helbredsoplysninger og seksuel orientering.

Grenaa Egnsarkiv kan som offentligt arkiv opbevare både personoplysninger og følsomme personoplysninger af hensyn til samfundsinteresser og til videnskabelig/historisk forskning.

Oftest kan oplysninger fra arkivet, som portrætfotos, bruges til rent privat brug fx. slægtsforskning, men kontakt os gerne, hvis du er i tvivl.

Ophavsret

Grenaa Egnsarkiv har over 25.000 billeder i samlingen, hvoraf langt de fleste kan ses på arkiv.dk.

Mange af billederne er ophavsretsmæssigt beskyttet. Alt efter hvilken type billede, der er tale om, kan der være 25 års, 50 års eller endda 70 års ophavsret forbundet med brugen af det. Man skelner mellem fotografiske billeder og fotografiske værker. Du kan læse mere om ophavsretsloven i forhold til fotografisk materiale på Kulturministeriets hjemmeside.

Det er som hovedregel fotografen, der har ophavsretten til et billede. I visse tilfælde kan det dog være den avis eller det magasin, som fotografen har arbejdet for, der har ophavsretten, eller ophavsretten kan være delt mellem fotograf og avis. Det er god skik at kreditere både fotograf og arkivet, hvis man anvender billedet. 

Billeder fra arkiv.dk må deles som et link på sociale medier som f.eks. Facebook. Du må også gerne linke til en registrering på arkiv.dk fra din hjemmeside. Du må ikke tage en kopi af billedet og uploade direkte på Facebook og andre sociale medier eller beskære billedet, så vandmærket forsvinder.

Hvis du ønsker en digital kopi af et eller flere billeder til eget privat brug, har du flere muligheder:

Du kan lade dig registrere som bruger på Mit arkiv.dk. Herved får du adgang til frit at downloade eller købe en del af de billeder, der kan ses på arkiv.dk. Billeder, du erhverver på denne måde, er udelukkende til privat brug, dvs. de må ikke videresælges, videredrages til tredjemand, anvendes i kommercielle sammenhænge, benyttes på egne eller andres hjemmesider eller uploades på Facebook og andre sociale medier.

Du kan også kontakte arkivet direkte via knappen Kontakt arkivet, der kan findes på de enkelte registreringer. Ønsker du billeder til offentliggørelse eller til brug i andre sammenhænge, som rækker ud over den helt private brug, skal du kontakte Grenaa Egnsarkiv og træffe aftaler om brug af billederne. Vi tager normalt 500,- kr. for brug af vores billeder til kommercielt brug.