Bøger fra Historisk Udgiverværksted

Historisk Udgiverværksted udgiver erindringer, landsbyfortællinger og andre former for lokalhistorie udarbejdet af frivillige forfattere. Nyudgivelser og restoplag kan købes hos Grenaa Egnsarkiv. Udsolgte bøger kan hentes herunder som pdf-filer.

Nedennævnte bøger kan købes på Grenaa Egnsarkiv. Nye udgivelser koster 100 kr. og ældre fra før 2020 koster 50 kr.

  • Fader din – Fader min, af Sigrid Buch-Jacobsen (2006)
  • Mine erindringer, af Søren Skiffard (2009)
  • Livsglimt 1, red. Niels Kjeldsen (2009)
  • Livsglimt 2, Red. Niels Kjeldsen (2010)
  • Radio Djursland AMBA Foreningen Radio Djursland, af Niels Kjeldsen (2012)
  • Fra mit livs protokol, af Jens Wulff (2013)
  • Grenaaminder, af Jørgen Toubro (2013)
  • Ad mit livs snørklede veje, af Carla Stampe Munck (2016)
  • Hammelevbogen, red. Henry Slemming og Niels Kjeldsen (2021)
  • Djurslands Kogebog, red. Nina Adamsen (2020)
  • Kolindsund – fra vand til frugtbart land, red. Nina Adamsen (2022)

Forord

Med denne bog markerer Grenaa Folkebibliotek sit lOO-års jubilæum.
Biblioteket retter en varm tak til lederen af Grenaa Egnsarkiv, faktor J. A. Nielsen, som beredvilligt har stillet sine manuskripter til rådighed, og som i anledning af jubilæet har skrevet et indledende kapitel om bibliotekets bistorie i korte træk.
Biblioteket takker Grenaa byråd for økonomisk støtte til udgivelsen.
Som det fremgår af kapitlet om bibliotekets bistorie, var tilskud fra Sparekassen Grenaa-Bikuben i sin tid medvirkende til, at biblioteket blev oprettet. Det er derfor med særlig taknemmeligbed biblioteket har modtaget et betydeligt bidrag fra Sparekassen til udgivelsen af denne bog.

Erik Lembo

J.A.Nielsen - Grenaa minder.pdf

Forord

Formålet med denne bog er at give et sandfærdigt billede af den indsats, der blev gjort af modstandsbevægelsen i Grenaa under besættelsen. Manuskriptet til bogen er udelukkende leveret af medlemmer af modstandsbevægelsen. Der er ikke tilstræbt nogen form for heltedyrkelse, men en nøjagtig beskrivelse af kendsgerningerne, idet det var ganske tilfældigt, hvem der blev spurgt om at være med, og der er derfor heller ikke sat personnavne på deltagerne i de enkelte aktioner.
Besættelsen var en ond tid for den danske befolkning, men det var en spændende tid for deltagerne i modstandskampen, som ofte blev konfronteret med risikoen. Gestapo og stikkere var farlige fjender, men vi kan med vis stolthed sige, at der ikke blandt Grenaas borgere fandtes stikkere, skønt mange efterhånden vidste mere end tilstrækkeligt til at kunne sladre. For denne selvbestaltede tavshed skal der her fra modstandsbevægelsens deltagere bringes en stor og hjertelig tak, idet denne tavshed også var en værdifuld indsats i modstandsarbejdet.

Redigeret af
Børge Juul Jensen

Modstandsbevaegelsen-i-Grenaa.pdf

Forord
Grenaas historie kan ikke rummes i et hefte som det foreliggende. Kun nogle glimt af den. Jeg har valgt at fremdrage begivenheder, hvor Grenaa og egnen omkring har været i ,,den store verdens” søgelys og at skildre forhold, som har haft betydning uden for det snævert lokale. Derfor titlen: Grenaa og den vide verden.

Der er ikke i heftet henvisninger til kildemateriale, og omtale af litteratur om byen og egnen er der heller ikke blevet plads til. Oplysninger herom kan fås på Grenaa Bibliotek og Grenaa Egnsarkiv.

Heftet udgives i anledning af, at Den kommunale Højskole i Danmark i år kan fejre 25 års jubilæum. Bikubenfonden, Grenaa Kommune og Den kommunale Højskole selv har ydet økonomisk støtte. Kulturudvalget og Grenaa Egnsarkiv står bag udgivelsen.

Tak til dem, der har skaffet penge til heftet, og tak til de personer fra engsarkivets interessekreds, som har gennemset manuskriptet, givet gode råd og læst korrektur.

Grenaa Egnsarkiv, september 1992.
Børge Kjær

Grenaa og den vide verden.pdf

Forord

På foranledning af arkivar Børge Kjær begyndte jeg i 1994  at nedskrive mine erindringer. Jeg skrev alt i hånden, og det blev efterhånden til elleve hefter. Det har taget lang tid at skrive de mange sider, men Børge Kjær “holdt mig til ilden”, når jeg var ved at miste gnisten. Da jeg var færdig, var det mig en glæde at have fuldendt værket.

Takket være Inge Larsens renskrift af de elleve håndskrevne hefter, kan “Mit liv i Grenaa” nu udgives som bog. Hun har skrevet og stået for al det tekniske med hjælp fra Bent Kjeldsen på egnsarkivet.

Tak til de nævnte personer. Nu håber jeg så, at mine efterkommere og lokalhistorisk interesserede må få glæde af erindringerne.

Knud Pedersen

Det historiske Udgiverværksted i Grenaa præsenterer hermed sin første udgivelse. Tak til Inge Larsen for hendes engagerede arbejde med renskrivning og redigering, og tak til Bent Kjelsen for teknisk assistance ved maskinerne på Grenaa Egnsarkiv.

Også vi håber at læserne vil tage godt imod “Mit liv i Grenaa”. Det kunne inspirere os til at fortsætte med tilsvarende udgivelser.

Udgiverudvalget

Knud Pedersen - Mit liv i Grenaa.pdf

 

Forord

Det historiske Udgiverværksted i Grenaa præsenterer hermed sin anden udgivelse. Det sker i samarbejde med Grenaa Egnsarkiv, hvor Jenny Blochs erindringer har været opbevaret, siden de blev nedskrevet i årene 1976-1978.

Inge Larsen har renskrevet manuskriptet på pc og forestået redaktionsarbejdet sammen med Bent Kjeldsen på Grenaa Egnsarkiv. Enkelte passager i det oprindelige manuskript er udeladt for at undgå gentagelser, og der er foretaget mindre sproglige ændringer. Valget af billeder og deres indredigering i teksten er ligeledes foretaget af Inge Larsen og Bent Kjeldsen. Medlemmer af udgiverudvalget har givet en hånd med ved praktiske opgaver.

Tak til alle medvirkende og god fornøjelse til læserne.

Udgiverudvalget

JENNY.pdf

Forord

På opfordring af børn og børnebørn har jeg skrevet mine erindringer. Kronologien er ikke fulgt til punkt og prikke. Jeg har skrevet på inspirationen, når noget er dukket op i erindringen.

Hovedårsagen har været at beskrive nogle af familiens medlemmer gennem tiden, men jeg har også søgt at skildre miljøet omkring dem og dermed give et billede af datidens livsformer og familiemønstre – kort sagt af et samfund og en kultur, som ikke er mere. Meget af det beskrevne er blevet mig fortalt, og jeg har nydt godt af, at der har været gode fortællere i min familie. Derfor har jeg også kunnet skrive om ting “før min tid” og om ting, som er foregået, mens jeg har været borte fra egnen.

Selve nedskrivningen er foregået på gammeldags facon – med blyant på papir, og jeg har opdaget, at der herfra er lang vej til en bogudgivelse. Min datter, Birgitte Kirk, har haft den vanskelige opgave at tyde min lidt specielle skriveform, og min gode ven, lokalhistorikeren Willy Helbo, Trustrup, har med sin hjælpsomhed og tålmodighed fået de fleste ting på plads. Jeg skylder dem begge en stor tak.

Karl Gleerup

Karl Gleerup - Fra et hjoerne paa Djursland.pdf

Forord

Jeg er født i Amsterdam i 1931 af hollandske forældre. Jeg var deres førstefødte, og da jeg var syv uger gammel, flyttede vi til Italien, hvor min fars forældre havde slået sig ned på et landsted i Sydtirol.

Da jeg var to år gammel og havde fået en lillebror, flyttede vi til Rom, hvor min søster blev født. Min mor var journalist og skrev for hollandske aviser, min far handlede med kunst. Vi tre børn kom i en tysksproget skole for udenlandske børn i Rom. Ferierne tilbragte vi altid hos vore bedsteforældre i Sydtirol.

Efter krigens afslutning i 1945 rejste jeg for første gang til Holland. Jeg var da 15 år og kom på en international, engelsksproget kostskole, hvor jeg som 17-årig tog ”The English School Certificate”, der nærmest svarer til en dansk realeksamen.

Derpå var jeg ”et år i huset” på en dansk gård, og siden har jeg faktisk været i Danmark – i ca. 50 år med små afbræk. Som 24-årig blev jeg gift med en dansker og fik to døtre med fem års mellemrum. Forinden var jeg blevet uddannet til børnehavelærer og havde arbejdet to år i en børnehave. I 1961 fik jeg dansk statsborgerskab, og i 1962 blev jeg skilt, da min mand var alkoholiker.

Jeg opgav mit børnehavejob og blev tresproglig korrespondent på aftenskole. Som alenemor har jeg mest arbejdet på kontor, bl.a. seks år på Gutenberghus – på ”Anders And”s redaktion. Derpå arbejdede jeg en del år hos globetrotteren Jørgen Bitsch på Mols, og jeg sluttede af med otte år som turistchef i Rønde på Djursland. Herefter gik jeg på efterløn.

Nu er jeg pensionist, men er tillige guide på Kattegatcentret i Grenaa. Jeg er endvidere med i et erindringsværksted under HK-senior Djursland og har dér opdaget, hvor dejligt det er at skrive

Bobby Berkhuijsen

Dette er den femte bog fra Det historiske Udgiverværksted i Grenaa siden dets oprettelse i september 1996. Ved alle udgivelserne har lægesekretær Inge Larsen samt Bent Kjeldsen fra Grenaa Egnsarkiv været de aktivt arbejdende, og sådan har det også været ved nærværende udgivelse. I et samarbejde indbyrdes og med forfatteren har de stået for at klargøre manuskriptet til trykning: sproglig finpudsning og redigering, billedredaktion og opsætning. Tak for vel udført arbejde og for et godt samarbejde fra først til sidst.

Tilbage er kun at ønske læserne god fornøjelse.

Udgiverudvalget

Bobby.pdf

Forord

I de lange vinteraftener 1985 -86 fik jeg lyst til at skrive mine erindringer fra barndom og ungdom. En af de sorte “kina-bøger” med røde hjørner blev indkøbt, og jeg begyndte at skrive i den. Efterhånden som jeg skrev, dukkede der flere og flere minder og detaljer op. Det var en stor fornøjelse for mig at skrive disse erindringer, og nu er det en endnu større glæde for mig, at Det Historiske Udgiverværksted i Grenaa vil mangfoldiggøre dem.

Men for at dette kan lade sig gøre, skylder jeg en tak til min datter, Mona Dalkær Jacobsen, som har tydet mine “kragetæer” og derefter renskrevet manuskriptet og indhentet billedmaterialet. Billederne er fundet i egne fotoalbum, men Leif Vestergård, Åse Krag Andersen, Glady Petersen, Ingrid Petersen, Erna Jacobsen samt egnsarkiverne i Midtdjurs og Grenaa har også leveret en del af billedmaterialet, for hvilket jeg hermed også vil takke.

Takken skal også omfatte Inge Larsen, Bent Kjeldsen og Børge Kjær fra Grenaa Egnsarkiv, som har læst korrektur, redigeret tekst og billeder og stået for den tekniske del af udgivelsen.

Med disse erindringer håber jeg at medvirke til at give et tidsbillede af før- og efterkrigstidens liv og arbejde på landet.

Poul Petersen

Poul Smed Pedersen.pdf

Forord

Jeg er født den 16. oktober 1924 i Hyllested Skovgaarde.
Ofte når jeg tænker tilbage på min barndom i den lille landsby i 1930erne, hægter bevidstheden sig på et af de lokale stednavne fra dengang. Som f.eks. Fulkær. Og jeg kan spekulere lidt over, hvad det navn betyder. Det spurgte jeg ikke om dengang, da jeg levede de steder. Det er først nu som ikke mere til stede der, at jeg er begyndt at fundere over det. Jeg ved da heller ikke, om navnet Fulkær stadig bruges som betegnelse på det terræn, som lå og vel stadig ligger en snes minutters gang i sydvestlig retning fra landsbyen, hvor jeg er født, og hvor jeg tilbragte de første 17 år af mit liv.

Måske stederne har fået andre navne, der passer bedre til de mennesker, der nu lever der. Og nogle navne er forsvundet, andre er kommet til, ligesom huse og steder ikke er helt de samme. Stedet er mig fremmed nu eller gør mig fremmed, og det virker på en eller anden måde skræmmende, fordi jeg har kendt den så godt, landsbyen og dens omgivelser med marker, veje, skove, kær, moser, bakker og udsigten ud over havet.

Når jeg i dag kommer tilbage til min barndoms landsby og parkerer på Skolepladsen – som slet ikke er skoleplads mere, fordi skolen ikke er skole mere, og man forlængst har udskiftet de tre fag vinduer, der overvågede Skolepladsen (da den var det) med deres myndige blikke – og idet jeg går rundt imellem landsbyens tillukkede huse med deres ukendte beboere, som ikke er hjemme, så er det ikke bare det, at husene virker anderledes, at vejene er asfalterede, at brugsen er nedlagt, at gadekæret er sløjfet, og at træer, buske og planter er forsvundet og erstattet med andre, og alt virker anderledes.

Så det er med det, man kalder blandede følelser, at jeg ser det sted og søger et gensyn med den tid, stedet dækker over – lytter efter en genklang af det liv, som oplyste stedet og tiden engang, men som svinder mere og mere ligesom de vanskeligt tydbare inskriptioner, man undertiden ser på min. desten over forlængst svundne og ikke mere eksisterende personer og hændelser.
*
En følelse forbliver dog ublandet. Det er forundringen over, at jeg har levet og oplevet denne tid på dette sted, som faktisk ikke eksisterer mere. Af denne følelse udsprang trangen til i ord at fastholde erindringen herom. Der er selvfølgelig en hel del nostalgi i det, men jeg har da en ide om, at mine beretninger kan være af mere almen lokalhistorisk interesse. Med det for øje har jeg suppleret dem med en fremstilling af landsbyens oprindelse og udvikling.

Hvad det sidste angår, har jeg fortrinsvis baseret mig på arkivstudier ved Rigsarkivet, Matrikelarkivet og Landsarkivet for Nørrejylland. Af enkeltpersoner vil jeg nævne Erik Bøjstrup, som på grundlag af sine erfaringer gennem studier i Hyllested og Rosmus sognes lokalhistorie har bidraget med supplerende oplysninger, korrektioner og illustrationsmateriale.

Ove Højfeldt Lund

Ove-Hoejfeldt-Lund.pdf

Forord

Hermed foreligger den syvende udgivelse fra Det historiske Udgiverværksted i Grenaa. De tidligere har været erindringsbøger, mens vi nu præsenterer et historisk kildeskrift. Vi har valgt i sin helhed at gengive retsreferaterne i en sag, som førte til henrettelse af Gjertrud Marie Hansdatter fra Ålsø i 1856. “Hor, mord og henrettelse” er hovedingredienserne i sagen, og under denne titel arbejder arkivar Børge Kjær på en artikel, som forhåbentlig vil udkomme i årbogen Grenaa og Omegn før og nu, 2004.

Den 19. juni 1856 blev den 36-årige Gjertrud Marie Hansdatter fra Ålsø halshugget på Hessel Hede syd for Grenaa by. Forud var gået en retssag, hvis kerne var mistanken om et giftmord på hendes mand, Jens Andersen Møller, og den endte med hustruens tilståelse. Men i retten skulle man lægge øre til mange løgnehistorier og bortforklaringer, før sagens rette sammenhæng kom for dagen.

Mange har bidraget til udgivelsen. Ib Asmussen, Grenaa, har gjort arkivstudier på Landsarkivet for Nørrejylland i Viborg. Niels Erik Mortensen, Homå, har trukket det største læs ved at renskrive retsreferaterne efter justitsprotokollens gotiske håndskrift. Suzana Navarra, Grenaa, har på tilsvarende vis renskrevet referater fra fogedforretninger i sagen. Inge Larsen, Grenaa, har overført teksten til pc samt finpudset og redigeret den til udgivelse. Børge Kjær, Grenaa Egnsarkiv, har skrevet indledning og efterskrift samt læst korrektur på renskrivningen af den gotiske tekst. Endelig har Bent Kjeldsen, Grenaa Egnsarkiv, samarbejdet med trykkeriet om udgivelsen. Vi håber ikke, at de mange kokke har fordærvet maden – eller forgiftet den.

Udgiverudvalget

Gjertrud-Marie.pdf

 

Forord

Når man bliver ældre, er det vist almindeligt, at man sommetider skruer tiden tilbage og mindes det, man oplevede i barndommen og ungdommen. Det gør jeg i hvert fald nu, hvor jeg har nået ”støvets alder”.
Jeg synes, jeg har oplevet så meget, rigtig mange oplevelser, men også noget, jeg har været meget ked af. Sådan er livet jo. Det må det nok også være – et liv uden glæder må være trist – sorger kunne man måske undvære, men hvis sorger ikke dræber en, så tror jeg helt bestemt, at de modner en.
En dag fik jeg den tanke, at jeg måske skulle skrive lidt om de første 10-20-30 år af mit liv. Det kunne måske interessere mine børnebørn, oldebørn m.fl. ”hvordan en lille pige, en ung pige og en ung mor oplevede tiden omkring 1928-1960.”
En dag kom jeg til at nævne det for en af mine piger, som i dag har passeret de 40 år. Hun sagde: ”Jo o h, og måske ville du selv have mest glæde af det”. Det havde jeg slet ikke tænkt på, men måske har hun ret, og i så fald vil det da være en god måde at tilbringe nogle timer på engang imellem her på mine ældre dage.
Så jeg vil starte nu.

Inger Nygaard

Inger Nygaard.pdf

"Ældre Sagen" opstod sidst i 1980'erne i Danmark. Den bredte sig over hele landet, kom også til Grenaa, hvor min mand Hans var med i den første komite. Der skete meget, ja, ideerne var mangfoldige.
23. september 1995 indbød ”Ældre Sagen” til et foredrag: "Fortæl din historie til eftertiden". Det var arkivar Børge Kjær fra det lokale Egnsarkiv på Biblioteket, der forestod dette. Havde vi lyst, og ville tilslutningen blive stor nok, ville han lave kursus om dette emne. Den 14. oktober begyndte første hold. Jeg blev ved at følge undervisningen i alle årene fremover. Samtidig åbnedes "Det historiske Udgiverværksted", og jeg meldte mig ind i "Slægts- og Lokalhistorisk Forening for Østdjursland".
En ny verden åbnede sig. Al den lærdom, jeg fik, blandt andet forklaringer om gerne at gå dybt i detaljerne med omgivelserne og beskrivelserne, gjorde, at jeg gik i gang med et lille hæfte "Fader din - Fader min". Her fik jeg rig lejlighed til at prøve kræfterne af på, hvad jeg havde lært. Denne fortælling gav mig modet til at fortsætte skriverierne.
Allerede i 1975, inden det blev almindeligt, at alle skrev om deres liv, havde jeg nedskrevet nogle barndomserindringer. Det, der udløste trangen, var min fars sygdom og død, lige efter min halvtredsårs fødselsdag. Det havde været en rigtig dejlig dag med mange sange, taler og gæster - to manglede - far og mor. De sendte afbud dagen før, da far var lidt sløj. Først sent på aftenen fortalte min søster Edith mig sandheden. Far lå på hospitalet efter et hjerteanfald. Jeg blev så ked af det og rejste hurtigst muligt til København. Få dage efter døde far i sit hjem. Det satte tankerne og minderne i gang. Jeg havde aldrig skrevet noget før ud over breve. Inden jeg så mig om, sad jeg ved skrivemaskinen og fortalte om min dejlige barndom. Det gav mig ro i sjælen. Hvor mange opnåede at have forældre så længe? Far nåede endda at blive oldefar til en lille dreng. Vi havde mor endnu, hun var rask og frisk efter sin alder.
I det følgende vil jeg ordret indlede mine erindringer med det, som jeg skrev dengang i 1975.Sigrid Hvad lavede mormor 1.pdf

Forord

Fuglslev – både kirkeby og tidligere markedsby, men alligevel kun en lille landsby, der uden vokseværk har levet sit stille liv på den magre jord, ukendt af den store verden.

Små landsbyer har også en historie, Fuglslev ikke mindst, og derfor har jeg her forsøgt at udrede sider af byens lange fortid, med vægt på at komme så langt tilbage i tiden som muligt.

Slægtsforhold og familiemæssige sammenhænge er ikke undersøgt eller beskrevet i bogen. Nogle bruger flere år på at udrede egen familie, derfor ville jeg aldrig nå at få styr på en hel bys mange slægter.

Langt tilbage er de skriftlige kilder kun sparsomme, for fattige bønder giver sjældent anledning til større dokumenter eller erindring i eftertiden, og et sogn uden herregård bliver ikke et kendt sogn.

Gårdenes lange ejerlister taler også deres tavse og tydelige sprog om vilkårene i byen. Adskillige må have forladt stedet for at begynde et nyt sted med bedre muligheder.

Trods alt har byen levet og fungeret og givet stof til bogen her, som jeg håber, vil interessere de mange, der i dag har tilknytning til Fuglslev. Den kan ikke rumme alle sider af byens historie, men kan forhåbentlig være et nyttigt opslagsværk med dens oplysninger om gårde og huse.

Jeg vil her rette en tak til alle, der har hjulpet mig med oplysninger og lån af gamle billeder. Tak til Det Historiske Udgiverværksted i Grenaa for praktisk og teknisk hjælp og ikke mindst en stor tak til Erik Bøjstrup, Ålsø. Ved brug af Eriks systematiske afskrifter af de gamle protokoller er bogen blevet beriget med mange navne og oplysninger, der ellers ville have været svære at finde.

God fornøjelse med læsningen.

Gravlev, efteråret 2006

Aksel Rousing

Fuglslev.pdf

Forord

Aalsrode er en dejlig plet på Djursland otte kilometer fra Grenaa og beliggende tæt ved skov og strand. Fra Aalsrode er der tre kilometer til stranden igennem en naturskøn skov. Om sommeren er der mange, der fisker her. Man kan også bade, men stranden er stenet, og vandet bliver hurtigt dybt, så man skal være en god svømmer. Det siges, at der også er “hestehuller”, huller, hvor vandet pludseligt bliver dybt, (og hvor nogle heste er druknet før i tiden). Stedet har også krævet menneskeliv. Den 3.8 1969 druknede tre unge mennesker under badning. Alt dette bevirker, at der aldrig er overfyldt.

Byen ligger i et “hul” omgivet af bakker, hvilket gør den til en helhed. Mange er barnefødte på stedet, og tilflyttere falder som regel hurtigt til. Vi har en aktiv borgerforening og et godt, gammelt forsamlingshus, der bliver brugt flittigt til alle former for familiefester (fødselsdage, konfirmationer, bryllupper m.m.) samt ungdoms- og sportsfester. En årlig dilettantforestilling, hvor “skuespillerne” her fra byen har haft ugentlige øveaftener, mangler heller ikke. Så er der en sy- og hyggeklub, en meget velbesøgt banko-aften i vinterhalvåret, høstgilder, foredrag og andet forefaldende.

Om sommeren afholdes en oprydningsdag, hvor alskens affald samles ind i store sække. Bagefter er der fælles pølsespisning i forsamlingshuset. Og så årets mest populære udflugt: en fælles cykeltur i de smukke omgivelser, hvor man kan vælge mellem ruter af forskellig længde, så at alle kan være med. Efter strabadserne slutter dagen med helstegt pattegris (skænket af en lokal griseavler). Så der er liv i forsamlingshuset, kan I tro! Vi føler os hjemme i vor by, og de fleste af os vil ikke bytte.

Bobby Berkhuijsen

Aalsrode.pdf

Fortsættelse til min første bog om ”Hvad lavede mormor“

Foran på bordet ligger snehvide, ubeskrevne blade, - de frister mig - lysten til atter at gribe pennen
og fortælle mere om mit alsidige liv griber mig. I den allerførste bog, jeg skrev, "Fader din - Fader
min" lå det mig stærkt på sinde at fortælle om min fars ukendte slægt, da den netop giver et stærkt
indblik i hans fattige barndom og problemfyldte ungdom, inden han blev gift med min moder. Den
burde læses før min første bog om "Hvad lavede mormor". Her beskriver jeg mit eget liv, fra jeg
bliver født i 1925, til vi, Hans (min kære ægtefælle gennem 59 år) og jeg, omtrent havde nået
pensionsalderen i 1979. Dette skulle, på opfordring af min mor, indledes med en rejse til Amerika.
Den skulle bringe os vidt omkring i dette store land samtidig med, at vi besøgte familie og venner.
Det meste af tiden skulle tilbringes i Los Angeles hos Erik, Hans’ soldaterkammerat fra 1945. Det
går op for mig, at selv om der er gået godt 25 år, står erindringerne fra rejsen ganske tydelige for
mig. Jeg har meget på hjerte og brænder af lyst til at fortælle om turen og ønsker også derefter at
fortsætte mine erindringer om, hvad der hændte os senere på de hjemlige breddegrader.


Sigrid Buch-Jacobsen

 

Hvad lavede mormor del 2.pdf

 

Forord


Debildhede var tidligere en forpagtergård under Sostrup. I 1837 blev den ved auktion solgt til Th.
Meinecke, som to år senere solgte den videre til N. Møller. Han gav den navnet Kristiansminde, og
i årene 1847-48 opførte han den smukke hovedbygning. En senere ejer, C.T. Nordentoft,
udstykkede en del af jorden til husmandsbrug. I 1910 købte Randers Udstykningsforening gården
og udstykkede den yderligere.
Henning Hansen, som er født og opvokset på ejendommen Kristiansmindevej 2, har samlet
erindringer fra en del af dem, der har boet i husmandskolonien, og han har skrevet billedteksterne til
Niels Kjeldsens fotografier fra april 2007.

Udgiverværkstedet

Kristiansminde.pdf

 

Forord

Hermed foreligger den 18. udgivelse fra Det historiske Udgiverværksted i Grenaa.En erindringsbog af Frank Pedersen.

Jeg har kendt Frank fra sidst i 1980erne, hvor vi havde et samarbejde om at fotografere byens
forretninger både ude og inde, og det samarbejde udviklede sig efterhånden til venskab. Frank
kunne fortælle meget om det gamle Grenaa og de gamle forretninger i særdeleshed, og det var
noget, der interesserede mig. Frank kunne også skrive, fandt jeg ud af, for hans julekort og breve
var omhyggelige og tætskrevne, så jeg overvejede, om ikke alt det, Frank kunne huske, burde
skrives ned.
Sådan omkring ved årtusindskiftet begyndte jeg at ”prikke” til Frank for at få ham til at skrive sine
erindringer, men Frank undslog sig. Hans bror, Knud Pedersen, havde skrevet sine erindringer ”Mit
liv i Grenaa”, og noget tilsvarende kunne Frank ikke lave, mente han. Jeg kom med nogle
kommentarer om, at det også var rigtigt. Frank var ikke Knud, men Frank. Men han kunne jo skrive
sine erindringer på sin egen måde.
Det gik der nogen tid med at diskutere, men så endelig fik jeg nogle tætskrevne sider med
erindringer fra Frank. De var godt skrevne, og jeg pukkede på for at få mere. Det gik også fint,
indtil nogle venlige personer fik overtalt Frank til at installere en computer, ”for med alt det skriveri
vil det blive meget nemmere”. Og så gik det helt galt. Den nye teknik drillede Frank i uhørt grad, og
de sidste sider er blevet til med forsinkelser og måneders mellemrum og er blevet samlet efter
interviews med Frank.

Også i denne bogudgivelse har det været til uvurderlig hjælp at have Inge Larsen og Bent Kjeldsen
fra Det historiske Udgiverværksted i baghånden, Inge Larsen til at skrive det hele sammen og læse
korrektur og Bent Kjeldsen til at redigere billederne og sætte dem ind på deres pladser.

Det historiske Udgiverværksted 2008
Niels Kjeldsen

Lidt-om-mit-liv-og-byfotografering.pdf

Forord Egnssange
En egnssang eller en lokalhistorisk sang kan omhandle et sted, en person eller en begivenhed, man
gerne vil markere ved at fremføre den som fællessang.
I Danmark har vi en lang tradition for fællessang. Jeg fik dette bekræftet ved et bryllup i familien i
2012, idet der var en udenlandsk gæst, (Grækenland) der efterfølgende gav udtryk for undren og glæde
over at have oplevet, at så mange sang med ved et bryllup. Så megen deltagelse ved sangene som her,
havde vedkommende aldrig oplevet før. ”Hvor synger I dog smukt;”
Det var en ros og en dejlig tilkendegivelse om, at jo, vi synger alle med ved sådanne lejligheder.
Sangen kan lyde til fødselsdage og øvrige familiefester. Ligesom det er en god skik at begynde et
møde eller festlighed i en forening, eller klub på skoler eller hvor man nu samles, med en sang.
Sådan har jeg oplevet det i Sønderjylland, i skolen, i kirken, i forsamlingshuset ved udendørs
arrangementer og ikke mindst i familien.

Tak til alle. Desværre er det mig ikke muligt at nævne alle.
Nogen vil jeg alligevel have lov til nævne, til nodeskrivning har Per Rasmus Møller, Ryomgård og
Aksel Sundwall, Ebeltoft været uvurderlige. Tak for det.
Det har været en meget stor glæde, at opdage, hvor flittige mennesker er og har været til at digte smukt
om deres by, tilholdssted og deres hjemegn.
At der dukkede så omfattende et materiale op, havde jeg aldrig drømt om.
De sange og digte, der ikke er med i sangbogen har jeg samlet og afleveret til Midtdjurs
Lokalhistoriske Arkiv i Nimtofte.
Til slut en tak til Grenaa Egnsarkiv, Det Historiske Udgiverværksted og ikke mindst Bent Jørgen
Kjeldsen for imødekommenhed, hjælp til at udgive sangene og opsætning.

Ryomgård september 2014
Kirsten Merethe Frandsen

Sangbog 2. udg.pdf

Forord Albøge

Jeg flyttede til Albøge mark i 1995 og havde dengang stort set intet kendskab til Albøge. Hurtigt kom jeg med i byens fællesskab via bestyrelsen for Albøge Amatørforening. Dermed fik jeg min gang i forsamlingshuset og hørte historierne om Albøge i gamle dage. For at bevare erindringer og fortællinger om Albøge sogn er vi nogle, der har taget initiativ til at lave denne bog. Inden historien går tabt for eftertiden, og mens der stadig er ældre mennesker, der kan huske langt tilbage i tiden. Nogle borgere, både nuværende og tidligere beboere i sognet, har vist stor interesse og ved deres hjælp er denne bog blevet til.

Stor tak til alle, som har skrevet, fortalt og udlånt papirer og billeder. Tak til Karina Konrad og Mona Jacobsen, som har indskrevet digitalt. Tak til Historisk Udgiverværksted, som i sidste ende har gjort det muligt at udgive denne bog.

Bente Pedersen

Alboege-Bog.pdf

Lille forord til Høbjergbogen

Høbjerg er en lille landsby, som ligger fem kilometer syd for Grenaa i Ålsø sogn, Sønder Herred. Byen ligger godt gemt bag høje bakker og træer. To kilometer længere mod øst ligger Katholm, en gammel herregård fra det fjortende århundredrede.

Bogen fortæller historien om denne lille landsby fra oldtiden og til 2023

God læselyst.

Hoebjerg.pdf