Vi vil altid gerne hjælpe med at finde ud af, om det, man har i gemmerne, kan være relevant for arkivet.
Vi tager kun imod arkivalier m.m. fra området dækkende den tidligere Grenaa kommune. Vi undersøger også, om tingene bidrager med noget nyt til vores samling eller om det er noget, arkivet eller landsdækkende arkiver i forvejen ligger inde med.
Billeder kan vi evt. scanne, sådan at man selv kan beholde det originale foto - eller man kan aflevere originalen til os og få tilsendt en digital kopi.
Kig gerne ind i åbningstiden tirsdag og torsdag kl. 13-16, så kan vi hjælpe med at tage stilling til tingene.